• BRUS

Tabu, ansvar og usikkerhed





Kære alle


I torsdags havde vi Gæsterådgiver Simone med, og endnu en gang fik vi nogle gode snakke om det, som fylder hos jer. Emnet for chatten var tabu, og vi talte meget om det tabu, som er indenfor hjemmets fire vægge. Hvordan det nogle gange faktisk er sværere at tale med sin familie om misbrugsproblemet, end det er at tale med andre, hvad end det er venner, veninder, andre voksne i ens nærområde eller eventuelt behandlere.


Det bærende element

Flere af jer beskrev, at det som gør det svært, det er det ansvar, man har overfor sin familie, når man som ungt menneske bliver nødt til at være den, som får hjemmet til at hænge sammen, fordi ens forældre er for fulde til at gøre det. Simone delte i den forbindelse, at det kan være svært at bede andre om hjælp til sig selv, fordi det næste kan føles unaturligt og som det modsatte af hvad, man har været vant til at gøre, hvis man altid har været den, der passede på andre.


Hvornår er det et problem?

En anden ting vi også snakkede om, det er, at man kan blive i tvivl om, hvornår noget er et problem. I torsdags men også i de andre chatgange har flere af jer fortalt, at det ikke nødvendigvis er hver dag, at jeres forælder eller forældre er fulde, og at man derfor kan blive i tvivl, om der er et reelt problem, eller om det er en selv, der overreagerer. I forlængelse af den snak skrev en ung: ”Det hele er bare hårdt, fordi det netop skifter hele tiden. Gør det sygt stressende”. Og vi snakkede derfor om, at det er en rigtig vigtig pointe at holde fast i: Hvad end mor, far eller begge drikker hele dagen eller lidt af dagen hver dag eller kun nogle dage, så er der et problem, hvis det forstyrrer, frustrerer, sårer, begrænser eller gør jeg usikre. Hvis man for eksempel ikke tør tage en ven med hjem, fordi man ikke ved, hvad man møder bag hoveddøren, så er der et problem, og så er det altid okay at bede om hjælp.


Chatten på torsdag

Men det er svært at bede om hjælp. Det ved vi, og derfor skal vi på torsdag i sidste chat i denne omgang snakke om, hvordan man passer på sig selv, når det er svært derhjemme. Det kan handle om at få sat nogle grænser, som kan fungere for alle, og så man som barn eller ung også bliver vigtig og får plads i hverdagen. Det kan også handle om, hvordan man lærer at prioritere sig selv, hvis man altid har været vant til blive sat i anden eller tredje række. Det kan være ved at tage store beslutninger såsom at søge hjælp eller f.eks. flytte hjemmefra, men det kan også handle om mindre ting såsom at hygge om sig selv og skabe rum, hvor man kan få ro.


På torsdag har vi Charlotte med, som er rådgiver i BRUS, og hun skriver om sig selv:

”Jeg er 32 år gammel, oprindeligt uddannet socialrådgiver og arbejder i dag som behandler i Projekt BRUS. Jeg elsker at tale med børn og unge og at høre om deres liv og tanker og overvejelser. Jeg sidder nogle gange i Projekt BRUS’ chat, og jeg er vil med at chatte, fordi det giver børn og unge mulighed for at tale om nogle af alle de ting, som på grund af tabu eller bekymring for konsekvenserne ellers kan være svære at dele med andre”.


Vi glæder os, og vi håber på at se rigtig mange af jer!


De bedste hilsner

Rådgiver Amanda

© 2019 CfDP

Projekt BRUS hjælper børn og unge i alderen 0-24 år, som lever i familier med rusmiddelproblemer.

Vi er i 11 midtjyske kommuner.