• BRUS

Mere vil ha' mere!

Afhængigheden sluger alt hvad den rammer...

Det kan være svært at forstå hvordan at alkohol eller stoffer kan være vigtigere end de mennesker man holder af, og er sammen med. Måske bliver man i tvivl om det bare er en selv, der ikke kan tage sig sammen, måske bliver man vred på andre og mener at det er deres skyld. Måske bliver man ved med at udskyde, fordi at det selvfølgelig bliver bedre når der bare liiiige er mere styr på... økonomi... forhold... venskaber... arbejde... familien...


Men nej...

For langt de fleste handler det ikke om at der bare lige skal være styr på tingene, og det viser sig også at langt de fleste fortsætter med at drikke eller tage stoffer selv, hvis der kommer mere styr på det hele.


Afhængighed er...

Begrebet "afhængighed" bruges i mange sammenhænge til at beskrive en besættelse, tvang eller et ekstremt fysisk eller psykisk behov for noget bestemt. Det vil altså sige at det er lysten til noget særligt som pludselig bliver så overvældende at den fylder det hele, og endda kan få dig til at gøre ting du ellers aldrig ville gøre.


Torsdag d.20 skal vi tale om afhængighed i gruppechatten. Nogle af jer kender det måske fra nikotin i cigaretter, trangen til morgenkaffe eller hvis I selv har erfaring med alkohol eller stoffer, mens der er andre af jer som kender det fra de voksne omkring jer. Vi skal snakke om hvad der sker indeni, og hvad forskellen er på fysisk og psykisk afhængighed.


Vi får også besøg af Mette som gæsterådgiver. Hun skriver om sig selv: Jeg hedder Mette, og er ansat i et rusmiddelteam i Århus. Til daglig laver jeg rusmiddelbehandling af unge mellem 13-18 år, og afholder Forældrekurser flere gange årligt – både til de forældre der har en ung indskrevet i rusmiddelbehandling eller andre pårørende, og her snakker vi meget om afhængighed. Jeg sidder ofte med 1. gangs samtaler, hvor den unge kommer direkte ind fra gaden. Ligeledes laver jeg rådgivning til andre kommuner omkring unge og rusmidler.


Vi ses i chatten i morgen torsdag kl.18-21 - Du finder chatten her


Kærlige hilsner

Rådgiver Signe

© 2019 CfDP

Projekt BRUS hjælper børn og unge i alderen 0-24 år, som lever i familier med rusmiddelproblemer.

Vi er i 11 midtjyske kommuner.