• BRUS

Knuden i maven

Kæreste alle

Tak, for en god gruppechat i torsdags. Vi var omkring flere forskellige sider af emnet, som var Hemmeligheder i forbindelse med at vokse op i familier med rusmiddelproblemer - for eksempel at ens forældre drikker. Der var flere af jer, der kendte personligt til lige netop det at holde på den hemmelighed, at ens forældre drikker lidt for meget. Vi snakkede en del om, hvor svær en splittelse, man føler, fordi man elsker sine forældre så meget, selvom de er dumme nogle gange.


De gode og de dårlige hemmeligheder

Vi kom en del ind på forskellen på hemmeligheder, og hvornår noget er en svær hemmelighed. Gæsterådgiver Lone skrev: hemmeligheder er tunge at bære alene og de kan give helt ondt i maven… De gode hemmeligheder kilder i maven.... De dårlige gør ondt. Og hemmeligheden kan gøre følelsen af at være alene rigtig tung og svær. De svære hemmeligheder kan fylde enormt meget og føles som en stor knude i maven hele tiden. Man føler sig alene, måske også fordi, man tror, at andre ikke ville forstå. Samtidig kan man være nervøs for, at andre vil prøve at blande sig, fordi de ikke vil forstå det. En ung skrev: Altså jeg holdt det hemmeligt, at min far drak, indtil jeg blev 18.. dels fordi jeg synes det var svært at tale om, og dels fordi jeg ikke ville have, at den jeg talte med, skulle blande sig.


Er det mig?

Fordi man går rundt med de her hemmeligheder helt alene, får man heller ikke altid andre syn på situationen end ens eget og ens forældres. Man kan gå rundt med ondt i maven, men samtidig faktisk være i tvivl om, om hvad det egentlig er, der foregår. Man kan få en følelse af, at man måske selv kunne være skyld i det, eller man kan pludselig tvivle på ens egen opfattelse af situationen. En ung skrev: ingen har snakket om det.. altså jeg føler virkelig det er mig der overreagerer.



At tilpasse sig omstændighederne

Som mennesker er vi enormt dygtige til at tilpasse os de omstændigheder, vi lever under, også selvom de måske er rigtige skidt for os. Man har måske en dyb fornemmelse i maven af, at der er noget galt, men man har tilpasset sig nok til at acceptere det. En ung beskrev det sådan: I starten var det rigtig svært, men man vænner sig virkelig til ikke at tale om tingene og klare sig selv. Så på et tidspunkt begyndte jeg faktisk at blive ret ligeglad.

Fremtiden kan virke uoverskuelig, og man kan faktisk måske have helt svært ved at forestille sig en anderledes eller bedre fremtid. Situationen man er i er så kompliceret og uoverskuelig, at man tænker, at det nok er bedre bare at vente og håbe på, at noget ændrer sig.

Gæsterådgiver Lone skrev noget, som jeg simpelthen synes er så vigtigt. Hun skrev: jeg ved det lyder skørt men nogen gange kan det værste man forestiller sig ende med at være godt for en…

Det kan være så frygtelig svært at tænke, at det værste man kan forestille sig, måske faktisk kan være ens vej ud af det svære. Alle børn fortjener et trygt og sikkert hjem med kærlighed og omsorg. Husk at der er hjælp at få, man skal bare række hånden ud. Det er det sværeste skridt at tage, men det er ofte det bedste, man kan gøre for sig selv.

Tak, fordi I åbnede op og støttede hinanden.


Kærlige hilsner

Rådgiver Sophie

© 2019 CfDP

Projekt BRUS hjælper børn og unge i alderen 0-24 år, som lever i familier med rusmiddelproblemer.

Vi er i 11 midtjyske kommuner.