Af dreng 17 år
Min situation er følgende; jeg er 17 år, går i 3.G, arbejder som servicemedarbejder, og har en fuck-up familie. Min far er alkoholiker, og det kan mærkes. Nok med at have et teenageliv, som i sig selv kan være svært, så sidder der en derhjemme, som drikker stort set hver dag, ikke en lille smule, men gennemsnitlig 3 liter øl dagligt. Sådan har det altid været, og det sætter sine spor.
Hvis man ikke ved det, så påvirker ens far alkoholforbrug utrolig meget dem som bor med ham.
For mig har det gjort følgende:Jeg har skulle tage ansvar. Jeg har skulle være den voksne, sætte mine behov efter mine brødres, for at korthuset nogenlunde kunne stå. Jeg har skulle lave mad som 14 årig, sådan at mine brødre fik aftensmad, mens min mor havde aftenvagt hver anden weekend. Jeg er en god kok nu, men det har fyldt mit indre med frustration og vrede.
En anden ting alkohol har gjort er, at jeg er bange for det.
Det skal ikke forstås som, at jeg ikke kan lide at drikke, det er nu meget hyggeligt, men fulde mennesker er ikke min livret.
Festivaller, gymnasiefester, ja selv en lille ”hyggedruk” med vennerne, kan nogle gange være som at bestige et bjerg, som ikke kan bestiges.
Min far har nemlig været to personer, en som jeg holder af, og nu en fremmed. Begge personer med alkohol i blodet, og nu er begge personer ”en trussel” for mig. Føler ikke jeg kan stole på en person, som har alkohol i blodet. Det er ikke deres skyld, men min egen, men det er ikke min egen skyld, fordi det er kommet pga. de oplevelser som jeg har haft med min far. Det er træls.
Alkohol har gjort er at jeg skal have kontrol over alt.
Alt som i ALT. Det kan være godt i nogle situationer, men andre gange, så er det til at blive sindssyg af.
Vil ikke sige, at jeg er stresset, ellers så er jeg, og så har jeg bare levet på et niveau hele mit liv, så det er blevet det normale.
Min fars druk har gjort er, at jeg laver meget. Jeg laver noget hver et vågent minut i døgnet. Det er f.eks. at arbejde, til at løbe eller cykle, til at være lektiehjælper, og politisk aktiv. Jeg styrer et elevråd, og jeg prøver af og til, at holde en familie sammen. Men det er ikke skidt, fordi det er den måde jeg overlever på. Jo mere jeg skal, jo mindre er jeg hjemme, og jo mindre skal jeg være sammen med ham.
Den bedste ting hans druk har gjort er, at jeg kan skrive her.
Jeg er et af de unge mennesker, som Brus arbejder med. Jeg har den bedste behandler i verden, og hun hjælper mig med at finde min verden. Brus kan lytte, fortælle, vejlede og meget andet.
Hvis du læser dette, og måske endda kan genkende nogle af tingene, så husk, at du ikke er alene.
Der er mennesker som vil hjælpe, så opsøg den hjælp. Det kan være svært i starten, har været der, men når først skridtet er taget, så kan du tage starten på et nyt liv. Et nyt liv er dejligt, og hvis du skal have hjælp til det, så kan du bl.a. ringe til Brus, og så har du taget skridtet mod det. Det skader aldrig at prøve.
