Af Cathrine, 25 år
Når jeg husker tilbage på de juleaftner, som jeg har fejret med min far, så er der en bestemt følelse, som dukker op. En følelse af skurrende nervøsitet, som har ligget som en slags stille baggrundsmusik indeni mig. Primært mens hele familien har siddet om det store julebord og spist og snakket til alle var ved at revne. Jeg har nogle gange været ved at revne af nervøsitet.
Til et godt julebord hører, i mange familier, både flæskesteg, flere slags kartofler, sovs, rødkål, risalamande, småkager, konfekt og chokolade i lange baner. Og så selvfølgelig øl og vin til maden. Det har der også været i min familie.
Jeg tror, at mange har oplevet, at familiesammenkomster er endt i en lidt friere og højere tone end normalt, når onkler, tanter, bedsteforældre og andre har skålet julen ind. Et par gange.
I min familie var det primært min far, som havde en tendens til at skåle julen ind for mange gange. Alene, mens alle andre forblev ædru.
Den tendens voksede ind i mig og blev til nervøsitet, når jeg sad ved julebordet sammen med ham.
Jeg sad som på nåle, mens jeg holdt øje med hvor mange glas vin, han hældte op. Selvom der var snak og masser af glade familiemedlemmer, så var det som om min fars ”Jo, jeg må godt lige få et glas til” masede sig igennem luften og stod og blinkede rødt foran mig.
Det er nok i virkeligheden ikke sket så mange gange. At han har drukket sig for fuld på juleaften. Været upassende, for højlydt, snøvlende og så lagt sig til at sove midt mellem familiemedlemmer og julegaver. Men tanken om det, forestillingen om, hvor tæt på det hele tiden kunne være, var nok for mig. Nervøsiteten har altid været baggrundsmusik for min jul.
Måske har du det også sådan.
Husk, at det aldrig er din skyld eller dit ansvar, at din far eller mor eller et andet familiemedlem drikker for meget. Husk, at du ikke er alene med den stille nervøsitet.
Og husk, at du altid kan bede om hjælp.
