• BRUS

At stå alene med de svære tanker..


Kære alle


Nu er vi i gang, og chatten i torsdags handlede bredt om, hvordan det er at vokse op i en familie med stoffer eller alkohol.


I den forbindelse fik vi sammen med Gæsterådgiver Anne snakket om, hvordan det kan være rigtig svært at tale med andre ansigt til ansigt omkring det, som sker eller er sket derhjemme, når mor eller far drikker. Noget af det, som fyldte hos jer, var blandt andet frygten for andres reaktioner på det, man fortæller. Nogle af jer havde derfor oplevet, at det var nemmere og kunne være en stor hjælp at skrive de svære ting ned og dele tankerne med andre på den måde.


Manglende erkendelse

I chatten kom vi også ind på, hvordan det kan være helt vildt svært, hvis ens forældre ikke selv snakker omkring problemet. At det kan føles som om, at der er en form for uskreven regel, der siger, at man ikke må snakke om det. En ung skrev: ”Min far vil ikke erkende over for mig, at han har et misbrug. Det er svært for mig”. Her delte Gæsterådgiver Anne, at hendes egen fars manglende erkendelse om sit misbrug kunne få hende til at føle, at det var hende, der måtte være noget galt med. En tanke som flere af jer kunne genkende at have haft, når de voksne ikke selv vil erkende, at der er et problem.


Chatten på torsdag

På torsdag kommer Sabrina, som også er en del af BRUS’ Ungepanel, og sidder med i chatten. Sabrina fortæller om sig selv:

”Jeg er 30 år gammel, og jeg er vokset op i et hjem, hvor far havde et alkoholmisbrug samt misbrug af euforiserende stoffer, og som tilbragte en del år i fængsel. Ligeledes er jeg søster til en lillebror, som har et misbrug af primært euforiserende stoffer”.


Vi skal sammen snakke omkring de forskellige svære tanker, som man kan få, når man vokser op i en familie med rusmidler, og som man ofte kommer til at stå alene med. Det kan f.eks. være, at man nogle gange tænker, at livet ville være nemmere, hvis mor eller far ikke var der mere, eller at man ville ønske, at man kunne blive fjernet og komme væk. Sådan nogle tanker er der ofte andre end en selv, som har tænkt, men derfor er det stadig noget, som mange kan opleve skyldfølelse eller skam over at have tænkt. Det er der her tanker, vi skal prøve at tage lidt fat i.

Ligesom sidste gang er der ikke rigtige eller forkerte svar, og der vil være plads til alle og plads til at sige lige præcis det, som tit er rigtig svært at få sagt.


Vi glæder os til at se jer.


De bedste hilsner

Rådgiver Amanda

© 2019 CfDP

Projekt BRUS hjælper børn og unge i alderen 0-24 år, som lever i familier med rusmiddelproblemer.

Vi er i 11 midtjyske kommuner.