Familiesamtalen er for dig og dine nærmeste

Her kan I mødes et neutralt sted med en rådgiver.

I familiesamtalen hjælper vi dig og din familie til at tale sammen om det der er svært, og om hvordan I sammen kan blive bedre til at passe på hinanden. Der er altid en rådgiver fra BRUS med til samtalen, og rådgiveren sørger for at samtalen bliver god for alle deltagerne.

Hvem kan være med?

Familiesamtalen er til børn og unge i alle aldre.

Man behøver ikke have alle i familien med. Nogle gange kan det også være en god idé at invitere andre vigtige voksne med i samtalen, for eksempel dine bedsteforældre.

Det vigtigste er, at der er både børn og voksne med fra familien. Og så er det vigtigt, at I har mod til at tale om alt det svære, og lytte til hinanden.

Selv meget små børn kan have glæde af at være med til en familiesamtale, også selvom de måske ikke siger så meget.

Chat med BRUS

 

ANDRE UNGE FORTÆLLER..

Her kan du møde andre unge fra familier med rusmiddelproblemer.

For de lidt større ...

BRUS arbejder sammen med Cyberhus.dk, som er et online klubhus for unge. Her kan du få hjælp fra de frivillige voksne i brevkassen, du kan læse hvad andre unge spørger om, du kan deltage i gruppechatten hver torsdag og meget mere.
Alt er 100% anonymt, og både de unge og voksne sørger for der er altid er en god stemning derinde.
 

Find hjælp nær dig

BRUS findes i de 11 kommuner du kan se på kortet. Du kan kontakte vores lokale afdelinger direkte her på siden.
 

© 2019 CfDP

Projekt BRUS hjælper børn og unge i alderen 0-24 år, som lever i familier med rusmiddelproblemer.

Vi er i 11 midtjyske kommuner.